Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke alene i forældede ordbilleder og bøjningsformer,
men også i ordvalg, i vendinger, i syntaks; bli blekt og
blodløst og kunstlet; bli «papirmål».
Og det tap vil ikke mindst svie til digtning og
litterat u r — for det rører ved sjælen i ordets kunst.
Ikke engang for litteraturen vilde vi derfor
slippe ut ved at ta Holbergs tanke til rettesnor. Den
bar i det høieste gyldighet for den slegt som alt er
indeksersert i skrivning og læsning; alle slike
kan, om de skal skifte skrivebruk, komme ut i lignende
tvil og usikkerhet, som når deres gamle retskrivning
hører op at være ubevisst ordskrift for dem. Kun den
slegt kan lii nod slå sig på «at skrive på én måde,
skjønt mindre bekvem».
Men det er sandt: den gamle skrivebruks ret vilde
bli noget mer omfattende, og jeg vilde i noget videre
ulslrækning sande Holbergs ord, hvis her bare var tale
om litteraturen og litteraturens mænd.
V.
Men det er just del det ikke er.
Man snakker så ofte som om retskrivningen bare
angik litteratur og videnskab. Ja vist angår den dem
— der er intet i verden som ikke «angår» videnskaben.
Men noget særlig videnskabelig eller litterært
spørsmål er retskrivningen ikke. Den er i bund og
grund en praktisk- sak, «hvis løsning er videnskaben
som videnskab aldeles likegyldig18» — 0111 det end kræver
videnskabelige forutsætninger for at lykkes.
Videnskabsmanden vil, gud bedre, oftest si som Per degn:
«Jeg-vilde ikke miste det latin jeg kan for hundrede
rigsdaler». Er det en svært rimelig mand, vil han si med
2 — Moe: Udskrivning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
