Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Men alene står han som sagt langtfra. Det e r
virkelig overalt, og ikke mindst i Norden, kommet dertil
at hensynet til folkeoplysningen er 1)1 il
relskrivnings-sakens hovedside, blit det som gjør reformen så vigtig
og sa påtrængende nødvendig.
Vil.
Og del er naturlig nok. Set fra folkeskolens og
menigmands standpunkt er strævet for en hedre, en
lettere og lydrettere skrivehruk all andet end ei pusleri med
uniformsspørsmål. Del har ei ganske alvorlig indhold.
Glem ikke al den mekaniske akt som gjør al
ordenes skriveform for vor bevissthet av sig selv
smeller sammen med taleformen og dens betydning, denne
opøvede mekanik — som gjør os konservative overfor
ændringer i skrivebruken •— den eksisterer slet ikke
for barnet og for nybegynderen, og næsten ikke for
almuesmanden, med hans lavmål av øvelse i læse- og
skrivekunsten.
Når del al skrive et brev er så indviklet og
vanskelig et arbeide for ham, så kommer det ikke først og
fremst derav al hans hånd er støl og savner den s kri
ve-fæ rd i g hel som skal lil. Den første og største grund
er den al han liten eller ingen øvelse har til ubevisst
al linde ordenes skriftbilleder; linde dem uten at tænke.
Han må lete efter dem. Må gjenta hele den ældste,
sammensatte skriveproses: opløse ordene i deres lyd,
og så søke de tilsvarende bokstaver lil hver enkelt lyd.
Den mekaniske hukommelse hjælper ham bare for en
del ords vedkommende, ofte ikke engang for de
almindeligste — eller hvor ol’te ser vi ikke i hans breve ja-i
lbr jet/, de for (lel, ike l’or ikke?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
