Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Modelbaatenes konstruktion og beregning, av Eugen Lunde - Konstruktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Tar vi fartøisregisteret foran os, og betragter maalene paa
f. eks. „Iravadis", viser denne følgende maal:
Nu ønsker vi imidlertid den nye baat endel smalere f. eks.
B = 34 cm og samtidig lidt dypere G’s = 77 dog med bibeholdelse
av vandlinjen 1,08. Ved nu at indføre disse størrelser i maale
formelen, finder vi at samme har tilfølge, at den igjenstaaende
størrelse 1/2)IS, der uttrykker seilarealet, maa formindskes tilsva
rende til V,VS = 0,60.
Maalene blir altsaa
L =1,08 L =1,08
B =0,38 B =0,34
3/4 G’s = 0,49 3/4 G’s = 0,58
i/2 yS =0,65 y2 VS =0,60
2,60 : 2 2,60 : 2
1,30 seillængde 1,30 seillængde.
Baaten faar da et seilareal = 1,44 m 2 mot „Iravadis"s 1,70 m 2.
Har man saaledes bestemt hovedmaalene gaar man over til
den egentlige konstruktion av baaten. Denne bestaar i utførelsen
av en række snitlinjer som opstaar ved at man tænker sig baaten
opdelt i forskjellige snitflater. Det første snit man tegner er i
regelen baatens længdesnit; derpaa lægges der en del snit som
staar lodret paa længdesnittet, nemlig spantesnittene. Den 3die
sort snit, som kaldes for vandlinjerne, gaar parallelt med kon
struktionsvandlinjen.
Disse snit eller planer skjærer baatens hud i krumme linjer
som lar sig fremstille ved 3 forskjellige planer. Man tænker sig
baaten set fra siden, set ovenfra og set forfra.
L = 1,08, B = 0,38, «/* G’s = 0,49, V, y S = 0,65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
