Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han spurgte mismodig sig selv: »Er dette den
samme kvinde, der for nylig sad i kirken, bleg
og tårefuld, som en angrende Magdalena? ...
Og han erindrede det ildfulde blik, hun sidste
gang havde givet ham selv....
»Ja, hun er deilig,« sagde Pauline, som om
hun gættede hans tanke og fandt, at det var
den naturligste ting af verden, at han
fortrinsvis sysselsatte sig med hende, »det ligesom
skinner af hende til alle sider. — Hun er
dronningen her, synes De ikke? —«
»Jo,« svarede han naivt og tankeløst. >»Hun
er dronningen« — og han sukkede umærkeligt.
»Og her er ikke skønhed alene,« fortsatte
Pauline med en let dirren i stemmen, hun
vidste godt, at hun selv måtte kaldes for styg,
moderen havde ofte nok fortalt hende det.
»Her er også ånd og begavelse, hvad der først
gler skønheden værd — ja, finder De ikke?
— ligesom indrammer den, og gier den sit
rette lys. —«
»Det rette lys ja,« repeterede han, fremdeles
optaget af Kamilla. Tilfældigvis mødte hans
blik Paulines — og han studsede ved
udtrykket i disse åbne, blide, trohjertige øine. Det
var ikke harme, heller ikke sorg, men en slags
taus vemod, en mild resignation.
Hun bar en simpel, perlegrå silke-kjole og
havde et lidet guldkors om halsen, festet til et
sort fløiels-bånd. Dette kors var hele hendes
smykke. Det blonde hår lå glat om øret og
sammenholdtes på baghovedet i en sirlig knude,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
