Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som vilde gøre han afbigt for sin grusomhed
mod ham? ... Nei, det var kun Pauline —
»Keder De Dem meget? « spurgte hun
frygtsomt.
»Hvor kan De tro, frøken — tværtimod —
Her er så hyggeligt, så —«
»Ja, jeg må vere oprigtig — Jeg keder mig
i regelen i mors selskaber, og derfor tror jeg,
at også andre gør det — Apropos har De læst
den nye bog af N.?«
»Ja, frøken —«
»Jeg finder, at han gør os uret — hans
skildringer af vor bys selskabsliv er farvede —
Vi er slet ikke plumpe, som han påstår, vi
begår ikke fadaiser, tværtimod vi er os vort
nybygger-standpunkt, vor halv-dannelse vel
bevidste, — og det gør os frygtsomme. Vi er
ræd for at kompromittere os, for ikke at være
ganske solon-fähig, ganske comme il faut —
og resultatet er, at vi aldrig slår os løs og
åbenbarer vor personligheds kjerne — Vi er
negative, med andre ord vi vegeterer — Se
blot statsrådinden der —«
Valdemar måtte trekke på smilebåndet. Den
værdige dame havde syet munden endnu
fastere sammen.
»Alle disse mennesker,« vedblev Pauline
opmuntret, »er som gamle ægtefeller, der har
udtalt sig for hinanden, og slet ikke har mere
at sige hinanden ... Og hvorfor? Fordi ingen
nye, friske ideer får lov at strømme ind — det
er kontrabande — og de gamle har de alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
