Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdemar havde ofte i stille timer tænkt
på, hvordan kærligheden vilde åbenbare sig
for ham. Han havde engang — det var efter
konfirmationen — været en smule forliebt i
en liden, stumpnæset, rødkindet pige, der bar
sit gule hår i krøller nedover nakken. Det var
et passivt sværmeri fra hans side, og så havde
han tænkt sig kærligheden i form af en stille,
velopdragen følelse — men hvor langt
anderledes var ikke dette? ...
Pludseligt og mægtigt, med et trylleslag
som en vårs komme på østlandet, var det slået
ned over ham ... Den ene dag ligger sneen
der, kold og rolig, alt synes at sove under dette
hvide lagen og — husch! — så er søndenvinden
der med regnveir, sneen smelter, bækken bruser,
det grønne strå nikker frem, og blåveisen kaster
sit uskyldige barne-øie udover den gamle jord,
ligesom forundret over at finde den igen lige
ung og fager ...
Å, hvor han elskede denne kvinde, hvor han
elskede hende! Han havde ikke selv tiltroet sig
evne til at nære en sådan lidenskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
