Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man fortæller om nogle arter af dyr, at når
et enkelt mellem dem blir sygt eller såret,
trækker de øvrige sig tilbage fra det som fra
en spedalsk, hvis de ikke foretrækker at
forfølge det og pine det tildøde.
Om Knap sagde nu hans mindre reducerede
svirebrødre, at han »gik i hundene«" — og de
flygtede for ham, når han nærmede sig.
Fra den dag af, da Kamilla hånlig jog ham
bort, var det forbi med ham. Han gad ikke
arbeide mere, han havde tabt sin stilling som
referent i bladet, og havde nu slet ingen ting
at leve af.
Han anstrengte sig nu ikke mere for at give
sin fattige dragt et vist ydre sving af flothed
— det var ham nu ligegyldigt. Han gik med
skæve hæle, buler i hatten, og hans bukser var
fillede i randen. Ofte var han uvasket og
ukæmmet. Når han ved et slumpetræf fik fat i et
par skillinger, drak han dem op. At glemme
sin forlorne eksistence i et glas fusel, var nu
hans eneste trøst ...
Han havde idag — hvad der så tidt hændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
