Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han og så udover selskabet. »Her er ikke plads
for en mand i min stilling.« Han tænkte på
forenings-ballet, hvor nu hans tidligere
kammerater dansede, kurtiserede og konverserede med
prinser. Der, blandt noblessen hørte han
hjemme, ikke her, mellem pakket. Han reiste sig
vaklende, gjorde et mislykket forsøg på at
kneise med hovedet, klingrede vigtigt med
sine fem sølvstykker, betalte nedladende, svang
hatten ridderligt for »Madam Rasmussen« og
gik.
En rå latter lød bag ham.
»Sluskerl« mumlede Knap ophidset. »Idioter!
— På tugthuset hører I hjemme — Dævelen
annamme Jer allesammen —«
Ovenpå den lange faste virkede de nydte
drikkevarer dobbelt stærkt på ham. Han
slingrede i sin rus hid og did. Hus-rækkerne dansede
op og ned, og gaden under ham blev pludselig
så underlig blød som en myr-grund. Istedetfor
at nærme sig byen, tog han feil af veien og
kom ud på landet, hvor sneen lå tyk og hvid
over markerne.
Han snublede i en gærde-staur, og gled ned
i en snedyne. Han søgte at reise sig, men faldt
atter tilbage ... Her var der så godt at ligge
... og han var så søvnig, så søvnig ... Han
vilde hvile sig »bare et øieblikl« lallede han
i en dunkel erindring om, at det er farligt at
sove ind i sneen. — »A—ah!« — han strakte
sig — Hvor her var blødt! Aldrig havde han
havt en bedre seng . .. Og hvor rene og hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
