Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Valdemar efter hin vigtige dag genså
Kamilla, var der en misstemning over ham,
foranlediget ved Paulines udtalelser, som han
ikke formåede at skjule. Kamilla spurgte, om
der var hændt ham noget ubehageligt. Han
rystede kun på hovedet. Hun trængte ikke
videre ind på ham, hun troede, at det var
moderens manglende samtykke, som
foruroligede ham — og han glemte snart alle sine
bekymringer blot for at se på hende. Hun
var så yndig i sin nye lykke! Der var lagt
sordine over strengene. Hendes hidtil så raske,
noget larmende væsen var dæmpet af en stille
vemod, der gav hende en tiltrækningskraft
mere.
»Har du så skrevet til din mor?« spurgte
hun og lod sine fingre glide kærtegnende
gennem hans sorte hår. »Jeg er så utålmodig —
du kan selv tænke dig — Jeg frygter for, at
hun —«
Han måtte nølende indrømme, at han havde
»glemt« det. Hun skændte blidt på ham. Han
måtte love hende at skrive den næste dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
