Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig selv: Hvilke underlige ideer syge folk får!
Tidligere brød han sig aldrig om blomster —
Hun havde taget plads på stolen ved siden
af hans seng. Og begge talte hviskende, for at
naboerne ikke skulde høre deres samtale.
»Kommer De da snart igen?«
»Meget snart — Måske imorgen —«
Han lå rolig og betragtede hende i en
usigelig følelse af velvære, af taus nyden ... Der
gik ud fra hende en rusende duft af ungdom,
af vår-anelser, af skønhed, af elskovs-lykke —
en livets varmblodige strømning, som ikke
alene han følte.
Også de andre syge, hvoraf flere var
dødsdømte, vendte sig oplivede og redningssøgende
mod hende, som forkrøblede planter vender sig
mod lyset.
»De ser så strålende ud,« udbrød han med
sin brustne stemme. »Det er ligesom De bærer
på en glad hemmelighed ... Hvad er der
hændt Dem, frue? ... Sig mig det ... Jeg er
ikke skinsyg mere ... Nu kan jeg glæde mig
over Deres lykke ... tro mig ..
»De ta’r feil ... Skulde jeg være glad —
nu ...?« Hun så bedrøvet på hans
udmagrede skikkelse.
»Der er noget over Dem idag ... noget
eget ... som gør én svimmel ... jeg ved
ikke hvad — Og han drog langt, nydende,
pusten som om han indåndede en hel haves
vellugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
