Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fiskeristipendiat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
MICHAEL OG OSSIAN SARS
Sommeren 1865 var G. O. Sars paa reise ved landets
sydlige kyster. Han besøkte da Drøbaksund, Vallø,
Langesund, Risør, Flekkefjord og Farsund. Der indsamledes en
mængde krebsdyrformer, hvorom beretning er avgit i „Nyt
Mag." 1868, 15de bind. Til beretningen er knyttet et tillæg:
„Nogle Bemærkninger om Saltvandsfiskenes Forplantning og
Udvikling". Ved siden av krebsdyrene har Sars nu ogsaa
interessen oppe for fiskene. Og de ovennævnte
bemerkninger paa vel 4 sider indeholder den overraskende nyhet,
at rognen hos mange saltvandsfisker „ikke som sædvanlig
lægges paa Havbunden, men gjennemgaar sin Udvikling frit
svømmende i Vandet ganske nær Overfladen". For arterne
torsk og makrel var nu dette sikkert paavist.
Fra den første halvdel av 60-aarene foreligger fra G. O.
Sars en rekke verdifulde arbeider over ferskvandskrebsdyr
og marine former av denne store gruppe. Om vintrene var
han i Lofoten under skreifisket og om sommeren paa fangst,
særlig i Kristianiafjorden, efter krebsdyr. I Kristiania
viden-skapsselskaps forhandlinger publicertes i aarene 1861 —1865
beskrivelser av en mængde nye arter, som tildels dannet
nye slegter. Tiltrods for at allerede før meget var gjort med
disse dyr i de nordiske have av saadanne mænd som O. F.
Müller, Krøyer, Lilljeborg, osv., overrasket G. 0. Sars med
at trylle frem en hel ny krebsdyrverden ved hjelp av sin
lille skrape med det fine net. Blandt disse krebsdyrarbeider
er ogsaa en „Oversigt af Norges marine Ostracoder", hvor
der gjøres en heldig gruppering av disse smaakrebs. Da
nedskriveren av disse linjer i 1897 besøkte Kristineberg
zoologiske havstation i Bohuslen, uttalte den senere
bekjendte geolog Gunnar Andersson, som dengang arbeidet
med ostracoder, at G. 0. Sars var den første, som hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
