Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i det, som var større end alle hendes muligheder —
den unge piges store uvidenhed.
Så meget hun tilegnede sig, så meget hun greb
med sine sensible nerver, sin skarpe ånd — hun blev
altid og i alt den ufærdige. Og som den store
ufærdighed, den en jomfruelig kvinde altid vedbliver
at være, søgte hun overalt det færdige, det afsluttede
i manden, det vil sige det, som begynder at blive
gammelt, som ikke har mere at give, og hvori der intet
mere slumrer af længsel og attrå. Hun har sikkerlig
gledet forbi mangt et ungt mandsgeni, som kanske gik hen
og hos en tøs med begjærlighed og væmmelse nød det,
hvori hun og han havde kunnet finde salighed, sundhed
og uendelig befrugtning. Hun har sikkerlig følt mangt
et blik hvile på sig, der bragte hendes legeme til at
skjælve og brænde, og som hendes hvide sjæl ikke
forstod. Thi hos denne unge pige, som havde drukket af sin
tids hele kultur og teoretisk vidste alt, var der ikke
e t træk af pervers modenhed og for tidlig fysisk
viden. Hendes dagbogs sider er uskyldige fra øverst
til nederst — en uskyldighed, som samtidig er stupid
dum og rørende intakt. Marie Baschkirtzews dagbog
— den er ikke et bidrag til den unge piges psykologi,
det er den unge piges psykologi i sine almindelige,
typiske linjer, jomfruelighedens psykologi, efterladt de
vidende af en uvidende som hendes eneste mindesmerke
på jorden, men som et mindesmerke, der vil holde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
