- Project Runeberg -  Kvindernes bog. Seks portrætter /
69

(1894) [MARC] Author: Laura Mohr
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var dog ikke ved «vakre armbevægelser», det var
i rygliniens og henstillingens noblesse, denne naturs
stolte, smidige souverænitet åbenbarede sig. — Og nu
endelig toiletterne. Der var ikke over nogen af disse
mange selskabstoiletter noget selskabsmæssigt, intet af de
franske moders dukkeagtighed. Hun tilhørte ingen mode,
men hun kunde skabe en mode. Der var noget antikt
i denne lange, bløde folderighed, og tillige noget af
renaissancen i disse fløiels livstykker og nedoverfaldende
skulderkraver.

Men hverken med det antike eller med renaissancen
eller med den nuværende mode stemte den nye
behandling af farverne overens. Der var ingen sterk
nuanse af rødt — undtagen i Noras fattigslige bluse,

— der var intet lysende gult, intet af den hele skala i
blåt, ikke én dyb, mættet, ubrudt farve. Fru Duse’s
grundfarver var sort og hvidt i alle stoffe og nuanser
i kjoler og kåber. Hertil kom i alle overgange hvide,
svagt gulagtige kniplinger, tætfoldede over brystet,
hvorfra dragten falder ned uden bælte.

Og inde i denne grundfarvernes melankoli bleg
bronce, mat pensée, roligt myrtegrønt i bløde fløiels- og
atlastoner. Der var en stille sorg over disse dragter,
som kunde passe enhver alder, kun ikke den glade
ungdom. Og denne ene akkord mangler overhovedet i
hendes spil. Hun var ikke glad. Hun kunde glæde
sig, men hun kunde ikke være glad. Glæde og ekstra-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:37:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/mohrkvind/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free