Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forhold, med noget vist sløvt over sig, der i taushed er
rede til at underkaste sig en ny ulykke. Også hun
har noget af barnet, som enhver sand kvinde, men der,
hvor hun bliver barn, er hun et sørgmodigt barn. Og
ulykken kommer! Og merkværdig nok: hun har ikke
denne fortvilede modstand, dette frygtelige, endeløse,
indre angstskrig, den ubetydelige sjæls hysteriske kamp
for livet. Der er noget lumpent ved en sådan kamp,
hvor magt og vilje er så uforholdsmæssig ulige. Også
Duses Nora viser de første anfald af angst fra sig med
en pludselig travlhed. Men hun beundrer ikke derunder
sin muffe, som fru Hennings. Hun siger bare
bestandig til sine ængstelige tanker: Nei, nei! Hendes nei
er det mest nuanserede, jeg har hørt, der ligger en hei
menneskelig følelsesverden i det. Men den anden dag,
juledag, da har hun hele natten følt skjebnens: ja, ja
inde i sig, og der er kommet noget ^fatalistisk over
hende. Hun har klædt sig til fest, men ikke med
billige lapper som Nora, det er en værdifuld, folderig,
dybgrøn dragt, som hun bærer, sin eneste, men gedigne
festdragt, og hendes skikkelse er høi og stille, slank og
træt. Og som handlingen skrider frem, bliver hun altid
mere træt og mere resigneret — døden kommer, da er
der jo ingenting at stille imod. Og da så Helmer efter
tarantellaen fra spisestuen kalder hende til middag, og
hun ved, nu kan skjebnen ikke længer afvendes, da
hun i ét sæt og med et glædesudbrud flyver ind til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
