Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en modpart, som her næsten er hende jevnbyrdig) og
griber hende i skulderen, idet hun vil hen til den anden.
Hun falder ganske sammen i det øieblik, hun bliver
greben. Hun står der, ganske liden og smal og
forvirret og stammende. Da viser han hende ud af husetr
midt på natten, neppe påklædt. Og på éngang vokser
hun og bliver stor og rank, kvinden, som er stængt
ude fra hus og barn og på den råeste måde tilføiet den
dødeligste fornærmelse; ligeoverfor denne hårdhed svinder
hendes egen feil ind, og med en stemme, rå og hæs
som et dyrs, der stiller sig til modværge, råber hun til
ham: Usling! og går.
Mange år er gået, vi ser Odette igjen som en
spille-salons sorte skjørt — det er ingen almindelig kokotte —
det er en afmagret, ældet kvinde uden illusioner, som
manden nu, ældet og forgræmmet som hende, opsøger
for at afkjøbe hende sit navn. Men hendes væsen har
endnu præget af den uendelig krænkede kvinde, det står
altsammen for hende, som var det skeet igår, umuligt at
glemme og uformildet, hun behandler sig selv og ham
med en træt, bortkastende ligegyldighed, men hendes
stemme er rå og hæs og kvalt som under en indre
krampe, og hun har toner, explosive som et dyrs brøl.
Så kommer sidste akt, gjensynet med datteren.
Hun optræder, også i klædedragt, at se til som en
forgræmmet gammel enke; vaklende, men knapt til at holde
tilbage, med den fikse idés hårde glans i øinene, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
