Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Spørgsmaal: Hvilke ere de største Vanskeligheder en Jordbruger i Romsdalen har at kjæmpe imod, og hvorledes kunne disse hurtigst afhjælpes? - Besvarelse fra Ritmester Krohg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
lig itte at forarme ham, men hjelpe ham til Flid og for
bedre hans og Families Vilkaar ved Understottclse til rette
Tid.
Dette fonnenes at kunne stee paa simpleste, sittreste
og hensigtsmessigste Maade, nåar Sagen tåges rigtig, ufor
troden og ydes den fornodne Opmerksomhed, forenet med
varm Interesse for at medvirke til en forbedret og udvidet
Dyrkningsmaade fremfor den, som endnu i Almindelighed
er den herskende hos Almursmandrn, men som upaatvivle
ligt vilde kunne undcrgaae en kjendelig Forandring til det
Bedre, nåar den fra rette Steder ydedes noget mere Op
merksomhed, end hidtil — de Par sidste Aar undtagne —
har veret viist samme; thi endnu er Meget at gjore.
Negte kan man ikke, at hertil er gjort en god Be
gyndelse ved den priisverdigr Foranstaltning af det Kon
gelige Selstad for Norges Vel, at lade DHrr. Agronomer
leilsenius og Christensen gjore Omreiser i forskjellige Am
ter for at veilede Almuen til en mere hensigtsmessig lord
dyrkning, forstavidt den maatte attraae Saadant og uden
at paatvinge Nogen samme.
Tiden er endnu itte kommen til Romsdalrn, men
den vil komme, og at den vil blive velkommen, paatvivles
itte; thi man seer af Hr. Christensens Beretning om hans
Virken i Østerdalen, at der har veret Mange, som have
modtaget ham med storste Velvillie og med Begjerlighed
efter at blive veiledede til en bedre Dyrkningsmaade, end
den for brugelige. De have veret, hedder det, modtagelige
for gode Indtryk, og disse ville visseligen ikke udeblive,
nanr Sagen, som sagt, fra oven af gribes au paa rette
Maade.
Tenker man sig nu, at Laantageren intet Arbeide
udforer, efterat Laanet er erholdt, eller behandler samme
stjodeslost, vil Skaden alene bestaae deri, at Capitalen for
bliver urort i Sparebanken, hvori den imidlertid berer
Renter, som igjen kunne benyttes, nåar Renterne af Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
