- Project Runeberg -  Forhandlinger ved Landmandsmødet og Industri-Udstillingen i Molde den 26de, 27de, 28de og 29de September 1853 /
115

(1854) [MARC] - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4de Spørgsmaal om Sædskifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115
bringer. Det er ved Erfaring fuldkommen beviist, at enhver
Vert trives desbedre jo sjeldnere den kommer igjen paa samme
Sted, og at, i det Mindste i dette Clima, Jorden afgiver den
storste og bedste Afgrode, nåar den benyttes afverlende til Ager
og Eng. Den kan derfor ikke afgive sta gode Afgroder med
den for brugelige Dyrkningsmaade, som ved en mere rationel.
I dette Sporgsmaals anden Deel hedder det: „Hvorledes bor
Sedstiftet indrettes i Overeensstemmelse med disse Egnes Clima
og Jordbeskaffenheder?" Angaaende denne Deel af Sporgsmaa
let Vilde han kun forelobig bemerke Folgende: Vel er det sta,
at man itte kan angive nogget Sedstifte eller nogen Slags Sed
verel, der kan anvendes efter faste Negler, da Jordbunden saavel
som de locale og climatiste Forholde endog paa to Naboegaarde
tan vere yderst forskjellig; men man tan dog maastee angive
nogle Hovedpuncter af det Sedstifte, som temmelig almindelig
kunne passe, medens det i sine Enkeltheder, stasom hvor mange
Aar Ågeren bor ligge til Hvile, vil blive forstjelligt efter den
forskjellige Slags Jord og ovrige Forholde. Han opfordrede
derefter Forsamlingen til at yttre sig saavel over forste som an
den Deel af det fremsatte Sporgsmaal, da han troede, at det
hele Sporgsmaal uden Skade kunde behandles underert. Da
Almuesmend fra forstjellige Bygder vare tilstede, opfordrede han
disse til at yttre sig, og han gjorde i denne Anledning oomerk
som paa, at det netop er Hensigten med Landmandsmoder at
indhente de Erfaringer, som ere gjorte af practiste Landmend.
Theorien kan man studere hjemme. Den, som itte for er i Be
siddelse af Theorie i Landbruget, vil alligevel ikke her erhverve
sig nogen saadan.
Kjobmand H. Th i is Moller var enig mrd Land.
mark i, at der i Almindelighed itte sinder Sedstifte Sted her
i Districtet. Derimod har han paa sin Eiendom benyttet Sed
stifte, idet han oplyste, at han efter Jordens Bestaffenhed havde
brugt det forste eller andet Aar Havre eller Halvbyg, det andet
eller tredie Aar Potetes eller Turnips, det tredie eller fjerde
Aar Byg, Rug eller Hvede. Det sidste Aar havde han paastaet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:25:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/molde53/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free