Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4de Spørgsmaal om Sædskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
ligge udyrket faaer en Haardhed, som hindrer den fra at mod
tage den behorige Varme, Vand og Luft.
Dirigenten anforte i Anledning af hvad Deinboll
yttrede, at Engen gjodstes netop- paa den allerfordeelagtigfte Maade,
nåar den behandles paa den af Moller omtalte Methode; thi da
faaer man baade den bedste Eng og den bcdste Ager. Gjodnin
gen anvendes tun til sidste Sed, og denne optager tun en übe
tydelig Deel deraf. Det Ovrige kommer Engen tilgode. Man
bruger derimod ofte en hoist skadelig Maade, som dog kun be
nyttes paa enkelte Steder her i Amtet, men mere hyppig paa
Hstlandet, den nemlig, at Jorden fuldkommen udmavres forend
den udlegges til Eng; da kan man sige, at hverken Engene eller
Ågre gjodstes, da lo^en derved ganske odelegges.
Sorenskriver Dietrichs har gjort Begyndelse med det
af Moller og Landmark anbefalede Sedstifte. Paa enkelte sterke
og gode Jorder troer han, man kan hente flere Afgroder uden
at legge sta tidlig igjen. Naar man et Par Aar har gjodflet
Rodfrugter, kan man formeentlig paa saadan Jord tåge en Byg
avling og derefter Klover i 1 ellers Aar forinden man tilleg
ger med gjodstet Rug eller anden Sed. Denne Brugsmaade
stemmer overeens med det Sedvanlige paa Ostlandet. I Nord
more gives der kun enkelte Gaardmend, der have Indsigt til at
benytte ordentligt Sedstifte. Naar lordbrugeren itte har Naad
til at opbryde Engen, troer han, med Deinboll, at man bor
bjelftr paa med at gjodste den. I Surendalen og maastee en
kelte af de andre Districter i Nordmore legges Ågeren af og
til igjen, men saaledes, at Igjenlegningen steer uden Gjodning,
efter at Ågeren en Rekke af Aar har veret udpinet med Havre.
Udbyttet af et saadant Atlegge bliver i flere Aar nesten Intet,
eller sta godt som intet andet end Prestetraver. Taleren gjorde
forovrigt opmerksom paa, at nåar en Gaard har faaet opryddet
fta meget Agerland, at endeel deraf hensigtsmessig kunde gjen
legges til Eng, bliver i Regelen Gaarden deelt, og de deelte
Agerlapper blive utilstrekkelige til at staffe 2de Familier Vrod
torn, og om Gjenlegning af nogen Deel af den gamle Ager til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
