Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5te Spørgsmaal om de for disse Egne meest lønnende Sædarter og Fodervexter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Deinboll: Havren er og bliver Hovedseden i disse
Egne, hvor der findes fta megen Sand og Kisel. Han antager
ogsta, at den dyrkes med megen Omhue, medens denne Sed
paa de fleste Steder i Landet nesten foragtes. Bug og Hvede
udfordrer en mere cultiveret Jord. Hvad angaaer Rugseden,
var hans Mening, at denne burde blive mere almindelig i disse
Districter, og at det var en feilagtig Anskuelse, at Climatet i
disse Egne skulde vere til Hinder. Han oplyste, at han paa
Moldegaard og flere andre Steder har feet, at Vinterrugen har
trivets serdeles godt. Overhovedet troer han, at denne overalt
vil trives paa Jord, hvor Våndet ikke samler sig og foranlediger
Svul (lisbrand).
Kjobmand Moller henholdt sig til Landmark, og op
lvste derhos, at han havde sundet Halvbug at vere en meget
lonnende Sedart, og anbefalede at benytte den stakaldke Kamt
sckatta-Havre i Blanding med Bygget, deels fordi at denne Hav
resort var meget vegtig, og deels fordi den modnedes hurtigere
end den sedvanlige norste Snarphavre. Han ansaae ogsta Vin
terrug at vere rn lonnende Sedart, men antog dog, at der til
denne burde brakkes, for at erholde det fordeelagtigste Udbytte.
Dersom man ikke vilde bratte, sta troede han, atman itte kunde
tåge nogen anden Forfrugt end Havre og Vikker, eller ogsta tun
Havre til Fourage. Efter Vinterrug anbefalede han at tillegge
Ågeren, og til den Ende at bestae den med Gresfroe.
Sorenskriver Dietrichs onstede nermrre Oplysning
om, hvorsor Halvbyg skulde vere at foretrekke. Bygget har
nemlig to Ugers kortere Verttid og krever rn mere oplost Gjod
sel og bedre bearbeidet Jord end Havren, og han har derfor
staaet i den Formening, at Halvbygsed ikke kunde vere at an
befale. Imidlertid har han ingen egen Erfaring i dette Stytte.
Moller bemerkede med Hensyn til Sorenskriver Die
trichs^ Foresporgsel, at han flottede sig til Erfaringen, da han
ikke sta ganske klart kunde gjore sig Nede for Grunden dertil,
og at ogsta han desaarstg gjerne onstede, at Nogen kunde give
Oplysning i sta Henseende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
