Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Kranselin og Brandkoll længere ind. Ja der var
nok trangt under Skyer og Himmel, saa Mor og
Erik maatte smætte sig krokete hjemover, naar de
hentet Bumat.
Bergsjøen var speilende blank, Fisken vök, no n
store sprat høit i Luften, klask, sa det, saa Spruten
stod. En Fiskeørn stod bare og vavret litt, slog
saa Vingerne sammen og faldt ret ned som en
Sten. Det basket i Vandskorpen, jo saa kom den
tungt vingende med en glitrende Fisk mot
nærmeste Land.
Kattepus kom stangende mellem Græsstraaene
og puffet Even i Øret og strøk med sin kolde
Næsetip langs hans Kind.
Nei Pus da, du kjæter mig! Kjæterr—r! Han
sprat forundret op og saa sig forvirret om, smilende
henrykt. Jo, der stod Kari med Kalven, nu skulde
hun høre: Kjæterr — Kjæterrr! skrek han. Hun
slåp Bøtten og ropte ut i Veiret: Mor, naa kan
Even R! aa, saa rart, naa sir’n R! Mor da!
Even travet i Ring og surret som en Natteravn.
Nei, huff, saa du skræmte mig, sa Moren i
Bryggerhusdøren. — Det var da Moro, hvem lærte du
det av da?
Mor, akkurat saan laa jeg, han kastet sig ned,
saa kom Katta malanes med Værkønna sine
bort-med Halsen min, og kjæta mig, huff saa du kjæter
mig, sa jeg.
Det var nok Katta da, Even, som lærte dig R, for
du vet hun murrer og marrer saa, naar hun er blid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
