Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
spise — de hadde ikke, som de andre, Skolemat
med.
De smat ubemerket bakom Husene og opi Moen
paa Hjemveien fra de muntre, kvidrende
Skolekamerater. Kari vasket Even i en Myrput, saa det
ikke skulde syns, han hadde graatt.
Men det var Bibelen Skyld i.
Even var grisk efter Læsning, og Moren maatte
forklare ham saa meget. — Ja, Jesus var jo Guds
Søn, men hvem var Guds Far? Moren saa ned og
tænkte og svarte, at da Gud var almægtig, hadde
han skapt sig selv. — Nei, dette Svar blev ham
til stor Pine, til Sorg. — Alt maatte ha en
Begyndelse, hadde vi kanske ikke alle hat Bedstefar
og Oldefar? Og saan bortover? Morens daglige
Bekymring var Skolematen, og en Morgen sa hun,
at hun visste ikke sin arme Raad. Andet end de
flk ta Flatbrød i en Tull og et Spand Surmelk,
saa fik de bryte Soll til Middag. Skeer fik de nok
laant, der de kom. Men saan Mat hadde nok
ingen i Verden hat med før, og de kjendte sig
Berthe og Even, for første Gang fattige, da de den
graa Vintermorgen piltet paa Skolen med et
Blikspand mellem sig. Hvad vilde de muntre, rike
Gutterne si, som lo omkring med store
Søtmelks-flasker og Smørbrødskiver med Ost og Flesk paa?
Da Middagen kom og alle glade og glubske for
over sine Randsler og Væsker, smat de to bak den
brede Kjøkkenskorsten med sit. Med skræmte Øine,
naar Dørene gik op. Da Even foldet Hænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
