Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Strand slængte sin eneste Selskapspynt frem
paa Bordet, Redingoten. Den var slitt og blank
paa Albuer og Opslag, Knapperne paa lang Stilk.
Med Filler og Terpentin gik han den grundig
over, og litt Blæk i de lyse Knaphulsømmer var
av god Virkning.
Men Kunsten var at holde sig saavidt mulig
undav Folk, bevæge sig i Halvlyset, ikke la sig
snakke frem under den store Hængelampen.
Aa, hvor han nu i aarevis hadde længtet efter
at gaa paa rette Hæler, ha mange Par Bukser
med Perserand i. Være elegant, bli Snobb, helst
english fashion.
Huff, hvor han kunde oprøres, naar han husket
paa disse "fine» brukte Herreklær, han pruttet sig til
i stinkende, mørke Jødebutikker. I sjofle Gatesmug!
Paa sit Dødsleie vilde han bare tænke paa en
eneste Oplevelse. En Xytaarskveld i München hos
Henrik Ibsen.
Fra en Bazar hadde han gjort et Kup med et
Par brune, moderne Benklær. Dette gjorde ham
saa modig og selskapelig. Som han sitter, kommer
en prægtig grand Danois og lægger sin Lab paa
hans Knæ. Labben glir dovent av og river en
ubøtelig Revne.
Paletten blev nøie pudset og Penslerne vasket
for Kampen imorgen, og Strand gik saa med
Widéll til «Hornan», den lille, lavloftede Kneipen
bortpaa et Hjørne av Boulevard Roscheschouard.
5 — Chr. Skredsvig: Mullerens Son.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
