Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
blaa Øine, idet han ropte: Høistærværdige
Jurydommere!
Gamle Rembrandt hilser underdanigst, at saasom
dette hans sidste og vaateste Billede ikke taaler
Støv, allermindst akademisk, ber han om fornyet
Bedømmelse — paa Dommedag! Paa dette fulgte
heftige Haandklap, Mængden veg tilside og ropte
Hors concours! Vei for Hollænderne!
Widéll sendte Vognen hjem igjen og foreslog
en Tur utover den brede sollyse Avenue, hvor
Triumfbuens gyldne Kolos stængte mot Horisonten
deroppe.
Han saa sig fortryllet paa det glitrende Liv, det
elegante kjørende Paris, der som en rullende mørk
Flod strømmet ut mot Skogen, Bois de
Bou-logne.
Og utviklet, hvorfor han fandt dette moderne,
det Paris idag for det skjønneste i Verden. Aa
Menneskene, Toiletterne en Aften i Operaen, ved
Grand Prix i Auteuil. Eller se Vernissagedagen
paa Salonen, naar den store Sara eller andre Stjerner,
lyser Vaaren ind i Farver og Folder!
Bare min Dag kommer, naar Uavhængigheten
og jeg holder vort Indtog! Eia! Hosianna! Aldrig
i Livet forlater jeg Paris! De begeistret sig videre
forbi Fæstningsvoldene, ind i Skogene til Sjøerne.
Et graat Vindkast kilte over Vandet, Even
mindtes og fortalte om sin Barndoms Bergsjø og
den hemmelighetsfulde Magt den hadde over hans
Sind, likefra det fjerneste i Erindringen.
7 — Chr. Skredsvig: Mollerens Son.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
