Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
især paa de vakre Dage. Da kunde en totre slaa
sig sammen og male Skisser i Omegnen, eller ta
helt ut til Barbizon eller Fontaineblau, men det
var væsentlig for at faa Tiden til at gaa. Ti
alles Tanker var optat av det lille Brev med:
«Vi har den fornøielse at — eller, vi beklager
meget at —»
Strand og Widéll kunde ta sig en skarp Tur over
til Luxembourg-Muséet eller opholde sig i Louvre,
til de var segnefærdige av Træthet.
Kom saa hjem mot Aften. Mon Brevet var
der? Alle de andre visste sin Skjæbne, et stort
Antal var refusé, bare Alfabetets S. og W. var
endnu ikke omsendt — de var saa langt uti.
De sat en Formiddag inde hos Widéll, da de
to Breve kom. Jeg er Fan likegla, sa han. Og
jeg har aldrig i Livet vært saa ræd, sa Strand, og
i et Glimt saa han, jo, man hadde den Fornøielse
o. s. v. Han tittet spændt paa den anden,
Ansigtet var roligt, men Haanden skalv. Han saa
spørgende op, ja, kjære Even, du er vel ogsaa
reçu? De hadde begge staat i Angst for hverandre.
Saa bar det ned paa Kaféen med den glade
Nyhet. En og anden lo av dem, fordi de ikke
tok dette med likegyldig Ro. For er du daarlig
hængt, kan du likesaa godt hænge dig selv atpaa.
Forresten blir ofte de bedste refusert. Mestere som
Millet og Mannet —
Vel, sa Strand, vi vet alle, det intet har med
Begavelse at gjøre, men det kan bety en saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
