Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
ser like ned til de laveste Funktionærer, at slikt
kunde opnaaes? Han kjendte ikke en eneste.
Even drev videre, det blev folksomt. Widélls
var ogsaa paa Cimaisen og i fortræffeligt Lys.
Men flere av Kameraterne med store Lærreter
hang i anden og tredje Række, og høit, med
Billeder under sig, store som halve Væggen. Det
var trist — Fortapelse. Og han, som kjendte
deres hæderlige Tilblivelse, og de Haab, som nu vilde
skuffes, — Gjennem de aapne Dører til Gallerierne
mot Hallen lød sillrende Lyd som fra fjerne
Springvand.
Det var «tout Paris», som strømmet ind.
Og fra Buevinduets Glasmalerier sendte Solen
violette, røde og gule Flekker over Statuer,
Blomsterbed og lyse Vaartoiletter. Salene fyldtes av
Nysgjerrige, av og til i Grupper med en berømt
Maler, Digter eller Skuespiller i sin Midte. Der
gik den store Sara Bernhard med en Flok
Beundrere, alle vilde se hende, høre hendes Mening.
Der blev Trængsel ved de Billeder, hun saa paa.
Av de Tusinders vandrende Skridt og Stemmer
steg en ensformig Støi, hverken fjern eller nær,
men fyldte alt.
Som Even driver sløv og matt av Indtryk,
skvætter han tilside for ikke at opdages: Hörnans
svenske Malerkoloni, med Maleren Joseph og en
hvithaaret fremmed Herre.
De stod ved Krøyers «Hattemakere» og
diskuterte. Joseph hadde vist rost det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
