Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Da han hadde lagt sig, husket han et Brev fra
Moren, det sidste. For flere Aar siden i Kjøbenhavn.
Nu kunde han ikke begripe, at han, dengang
var blit saa haard i sit Hjerte, ja haanet hendes
Ord: «Naar Motgangs Bølger bruser om dig, saa
glem ikke Gud.»
Det var just ikke Formaningen, men Formen.
Var det no’ for den graae Fattigkjærringa paa
Stranna at bruke poetiske Billeder — De var som
fra en trykt Bok.
Men nu endelig, ikveld først, forstod han Morens
skjønne Længsel efter at faa sagt ham noget
utenfor Hjemmets Hverdag. Noget, som kanske kunde
passe i det fremmede, der han daglig vanket blandt
fine Søndagsmennesker.
Aa, hvor hadde han ikke saa altfor længe været
den haarde isgrønne Kart, saa ubegripelig seinmoden!
Som en Bøn om Tilgivelse gled Stumper av
det gamle Fadervoret gjennem hans Anger.
Even tok sig sammen og malte nogen mindre
Landskaper med Hester eller Kjør, som drikker
av speilklare Kilder med saftige Siv omkring. Det
var Idyller, og de burde være salgbare som
Mutter-glück, men hvor skulde han gaa hen med dem?
Først henimot Jul pleiet Kunstforeningerne hjemme
at gjøre Indkjøp —.
De sollyse og varme Dage blev forfærdelig lange.
De to store Trækroner paa den anden Side av
Gaarden begyndte at miste sin friske grønne Farve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
