Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Der laa Øen tilhøire. Der var et noksaa smalt
Sund mellem den og Landet med Stoppestedet.
Jo Flaget hang der endda, og festklædte Grupper
saaes omkring Restauranten, nogen Barn plukket
Blomster i Engens høie Græs, og de vældige høie
Sølvpopler hadde endnu Kveldsol over sine
Kroner.
Paa Stien, som rundet Øen, gik to Mænd. Den
ene var paafaldende høi og sværbygget, i lysgraa,
aapen Vaarfrak og bredbremmet Straahat. — Den
anden mindre og mørkklædt, jo nu saa Even, det
var vore to store Digtere, Lie og B. B., som nylig
var flyttet til Paris.
Paa Resterne av en havarert Baat, under en
hældende Pil, sat Dallerup over en stor Skitsebok,
og bak ham stod Agnes Hoff og saa interessert
ned paa hans Tegning.
Og da «Hirondelle» passerte dem paa ti Skridt
ropte Even Hurra for Syttende Mai og svingte
Hatten. Hun saa op og lo, tok et Skridt frem og
kastet en Haandfuld Markblomster mot ham. De
spredtes og gynget paa de vifteformige Bølger.
Sven ropte efter ham: Kommer du nu endelig,
gamle Transtøvl!
Straks efter var Even iland og saa sig om efter
Leilighet til at bli sat over. Men da ser han
Agnes hoppe nedi en Pram og komme roende over,
saa det hvitnet om Stavnen. Hun rodde saa
vakkert, vendte Aarebladene saa sikkert og nydelig
efter Vandspeilet. Den pokkers Jenta har rodd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
