Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
de sikkert trodde, han var. Men se, der kom
Forhindringer og Ulykker over dem.
For da de skjøv Baaten ut, mistet Baronen
Balancen, slåp Trondhjemmeren i Seinen for at hævle
sig med begge Hænder.
Dørner kastet Hatten og dukket. Det gurglet
og boblet efter ham, han blev længe borte, nu
steg bare en enkelt liten Blære som Livstegn.
Saa stupte Takanan ogsaa efter. Straks kom de
alle tre op, alt vel!
Men Baronen maatte gaa og kjøpe Bluserne, og ro
som for en Rekord nedover, for at undgaa Juling.
Og nu staar vi her, vi tre, fra den foragtede
venstre Seinebredd og ingenting tess, sa Dørner.
Men da vi saa din Boulevard paa Vernissage-Dagen
— Takanan og jeg — og tænkte paa din fattige
Skikkelse, som du utslitt og glansløs drog dig
over Asfalten, da gik vi fra hverandre, i hver vor
Sal, og graat!
Altsaa Skaal for dig! Gud i Himmelen velsigne
vor gamle Strandeven!
Og Dørner klemte ham ind til sit lodne Bryst.
Even orket ikke si Tak engang, bare klinket med
dem og gik bort mot Glasdørene til Verandaen.
For dette Ord glansløs, som Dørner hadde sagt,
grep ham saa pludselig og konfust. Han hadde
aldrig set sit Liv i saa sterk Forkortning før:
Fra idag og tilbake til den gulflammete Kisten,
som fulgte ham ut i den vide Verden og inc! i
graa Stenbyer og stenlagte Gater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
