Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Aa saa go’ og varm den Rustningen var, for
den var foret med Filt. Ja utpaa Morgensiden
maatte jeg løse paa Brystpanseret; da det knapp
no’ høit i et Par Staalknapper, riser du op, river
ned av Væggen en gammel Karabin og skyter
Modet av Leddukken borte i den andre Enden av
Atelieret —.
Ja jeg, sa Takanan, trodde dere rev av en
Fyrstikke — for saa’n lyste det —
Jeg husket ikke, du var der, sa Dørner. Jeg
syntes, en Revolverhane spændtes, og at det var
Baker’n i Kvarteret, som vilde ta mig for det Brød,
jeg stjal av og til, naar det knep. Din lysegraa
storbræmmede Hat, Even, du hadde sat paa den
hvite Dukken, gjorde Figuren skummel.
Stjal! ropte Even, sa du stjal? Da haanlo
Takanan, og Dørner klappet Even undskyldende paa
Skulderen:
Du husker da vel den gnistrende kolde Januar,
som kom det Aaret? Takanans Pappa i Finland
og min Mor paa Moss sendte os Gudsord og
Formaninger som Svar paa vore ufrankerte
Bønskrifter. Saa gjorde jeg Visit hos en ung Mediciner,
jeg kjendte litt, og som hadde en Post ved et
Hospital. Fra hans Skrivebord rapset jeg no n
Ark Brevpapir med Hospitalets trykte Stempel.
Og paa disse skrev vi Skrivelser i Doktorens Navn
hjem til Mor og Far og brave gamle Venner. Vi
led i Brevene av Hungertyfus, Hjernebetændelse
og Lungebetændelse — og uten Ressurcer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
