Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Mens vi gik og ventet paa Resultatet, maatte
vi i den skidne graa Pariservintermorgen gi no’n
enkle Koncerter omkring i Gaardene, før vi gik
paa Skolen. Jeg med Guitaren fulgt av min gamle
Krøpling Takanan, som med sin nakne
Albuestump — malt fuld av Saar og Elendighet, og
som sprikte frem under Fillekappen — hinket
om og takket og samlet op Kopperslanterne.
Men hvordan — hvad gjorde du med Albuen?
Takanan knyttet Piaanden og la den tæt
opunder Armhulen og viftet sagte med den
sammenfoldede Arm. Dørner sukket: Aa! for en vond Tid,
for du Even trodde, vi ranglet og dovnet, naar vi
først sent paa Formiddagen kom til Akttegningen.
Ja jeg negter ikke for, jeg tænkte stygt om dere.
Men, Resultatet? Hvilket? Aa, jo da jeg et Par
Uker efter kom op paa Sykehuset, laa der en
Haug af telegrafiske og andre Pengeanvisninger
og Bankobreve. Doktoren skjeldte for, at han
ikke hadde visst min Adresse. Kortsagt, vi var
atter de gamle Millionærer til utpaa Vaaren.
Men nu snakker vi os tørste paa vore
Levnets-beskrivelser, mente Takanan og tok op en Flaske
fra Kjølebøtten under Bordet, la os snakke litt
Maling ogsaa, Gutter. For Eksempel litt Salon.
Jeg liker Manets Pike fra Folies Bergére —■
og Claude Monet’s —.
Ja nu rider Impressionismen Paris, sa Takanan.
Men disse Lysets Forkyndere — disse Solprester,
de er blinde for det Faktum, at Solen og dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
