Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Even sat og bladet i Skitseboken og sa av og
til et beundrende Ord.
Sven stod med Panden mot Ruten og sa
imellem : Naa — saa det synes du. —
Pludselig satte han sig tæt ind mot Even, tok
om hans Haandled: Er ikke — er ikke du ogsaa
forelsket i Agnes?
Sven var blek og stirret med store, tomme Øine
ut mot intet.
— Fordi jeg syns, du fortjente hende bedre
end jeg. Og hvis du var......
Men Even gav ham grei Besked, at, nei! han
likte hende, men slet ikke mere.
Da sank Sven over sine sammenstøpte Hænder:
Aa, Gud i Himmelen, hvisket han, hvor du er
deilig, Agnes. Agnes, Agnes! Aa, hvad er dette
Album, jeg gir dig?
Kun en svak svaiende grøn Gren mellem Him-
O
mel og Jord, som jeg lægger som Bro — mot dit
Vindu. Frels mig — !
Nu skulde hun jo snart reise, han maatte
allerede imorgen gaa til hende med Boken. Aa, som
han gruet sig! Aa, hvad kunde han vel si, som
ikke blev dumt og hjælpeløst?
Men Even trøstet ham med, at skjønnere, mere
poetisk Tilstaaelse end alle disse vakre
Tegningerne stod det ikke i menneskelig Magt at gjøre.
Se bare denne Akvarellen, disse unge
Kirsebær-trær i Blomst mot blaa Himmel?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
