Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Igaar — men at Sorgen paa saa faa Timer kan
gjøre et ungt Ansigt saa’n — saa kummerfuldt?
tænkte Even.
Det var ikke for det, sa hun, at hun holdt av
nogen anden, — at, men —
Stakkel! som hun graat, da hun heller ikke
kunde ta imot Boken efter dette.
Da hun saa, hvor ilde jeg blev, bad hun om at
faa vælge et Par Skitser. Og ganske kuriøst nok
valgte hun dit Portræt og de blomstrende
Kirsebær, du er saa begeistret for.
Han laa sammenrullet paa Kassen, som et sykt
Dyr i sin Hule. Og mumlet — O Gyldenlak! nu
er jeg Muld!
Da sa Even tvært, som til et Barn, der ubetinget
skal føie sig:
Nei, Gutten min, det er nok du, som skal
tilsengs! og bar ham ind paa Sengen, tok Skoene
og Jakken av ham og dyttet ham næsten
haard-hændt ned under Teppet.
Du er nok saa rar og hjælper mig idag, jeg
reiser hjem med Nordbanen iaften, syv fem?
Ja, men nu skal du sove, siden spise, det har
du ikke gjort paa aldrig saalænge.
Du faar ikke Lov at sukke, sulte og sørge dig
ihjel fra os — vi, som aldrig kan undvære dig.
Om Kvelden fulgte Even paa Stationen og lovte
at besørge Brevet til Agnes. Jo, for der var saa
meget, han hadde tænkt paa siden —: Feilen laa
10 — Chr. Skredsvig: Møllerens Son.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
