Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
maaske i, at han hadde gaat saa fort og klodset
paa — ikke latt Frugten modne — git Tid. Latt
hendes Venskap, hendes Beundring for min Kunst
faa utvikle sig — da muligens.
Sven talte gjennem Kupévinduet og klemte
Evens Haand.
Og Røken veltet mørk tilbake langs Togets
Sider og skilte de to — for mange, mange
Aar.
Even gik straks til Frk. Hoffs Pensionat paa
Vendöme-Pladsen.
I lun var hjemme, hendes lyse Værelse laa i
dyp violet Stemning, med et matgult Flimmer
fra Gaslogterne nede paa Pladsen. Jeg vil endelig,
det skal være lyst paa denne Tid, sa hun, jeg
faar mig ikke til at bruke Lampen, men piner ut
Skumringen.
Han gav hende Brevet og sa, at nu var
Dallerup reist.
Hun tok det uten at se paa det og la det paa
Cheminéen. De satte sig ved Vinduet og saa ned
paa den rullende Færdsel, paa de dypblaa
Kupétak, som speilet Kuskenes sorte Livré-Hatter.
Hendes Ansigt og Stilhet gjorde Even usikker.
For hun saa ut som en, der netop sitter oppe
efter et Sykeleie. Men da han varlig begyndte at
tale om Norges milde blaagraa Sommernætter, om
den underlige Angst, som følger —
Sa hun: Ja for den lyse Tid farer som et
Hurtigtog mot en mørk og lang Tunnel. Og saa gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
