Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
den høire Haand motNakken, og hendes Finger søkte
famlende og varsomt, om Haaret var iorden.
Haand-ledets Ynde var Ungdom, Skjønhet, Uskyld.
Hendes Kjole hadde streifet ham, hendes
Skuldre syntes altfor føielige under et svært Savn. Han
sat tæt tilbake mot Væggen for at gi Plads —
men hun var jo alt ute —-
Av en uforklarlig Finfølelse hadde Even ikke
set op, da hun passerte —- det angret han nu paa,
og gik fort ut for, om muligt, at se hende igjen.
Parisertoget var necop larmet ind, Passagerer,
Bærere, Bagagetraller, vrimlet i den store
Sta-tionshal.
Han lette vildt omkring sig, i Venteværelserne,
ved Buffeten, nei! Ut paa den anden Side, mot
Pladsen, den var blank efter Regn, Droscher,
Reisende, Hoteltjenere belæsset med Tøi vrimlet over
de gyldne urolige Speil fra Gasløgtene. Aa nei.
Hun fandtes ikke.
Saa gik han langsomt mot Hotellet, da der
pludselig og høit ropes Victorine! Kom her — her
er vi!
En Bondekone reiste sig paa Forsæte i en
Kjok-kenvogn og vinket med store Fagter.
Der kom hun løpende og satte sig op ved Siden
av Konen, som samlet Tømmerne, og de kjørte
raskt ned i en mørk Tværgate. Hesten var stor
og hvit og ståk vist litt paa det venstre Bakben.
Næste Dag, som han skulde reise ned til
Dieppen-dalle, og gik ut efter Frokosten for at gjøre nogen Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
