Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Da han sa hende Farvel, graat hun, aapnet et
Album og bad ham som Erindring motta hendes
Fotografi.
Hun sat med en Blomsterpotte i Fanget, og ved
Siden av hende stod en lang Bondegut. Bak dem
mellem Palmer saaes en speilklar Sjø og en Kirke.
Ja, det er min Forlovede, sa hun, men han er
saa langt borte — nede i Calvados.
Men —-
Hun laa over Bordet og tegnet Stjerner i sine
Taarer .... De vil vel ikke ta mig med — til
Paris?
Da Even endelig om Eftermiddagen sat paa Baaten
til Dieppendalle, var han trist. Isch, at han hadde
truffet denne Margotte og følt slik overdreven
Medlidenhet med hende — og dette Fotografi!
han hev det i Seinen —
Var det kanske ikke nok, at han til Randen
var fyldt med Minder om den mørke sorgfulde
Damen i Kupéen, Victorine? Aa, at han var saa
dum, at han ikke turde se op, da hun gik forbi
hans Knær! Igaar i Kupéen — han kunde som
i Forglemmelse stængt hende Utgangen: Aa
Pardon! Hilsen — et bedrøvet Smil — hendes hele
deilige Ansigt. Og desuten — han var en vel
barbert og en velklædt Herre —. Guldkjæde.
Dæggeln! Forbandet Tosk!
Og hvad betydde vel disse gyldne Skyer,
Sølvpoplernes rødlige Skjær, Vandets bløte Nynn —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
