Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
gylden Cider til. For han la ut for dem om det
vidunderlige, han hadde set idag.
Aa, kjære, men det er jo bare et forfaldent
gammelt Manoir — og Uhygge —. Uff! jeg har
jo hørt gjæti det, men — det kunde aldrig falde
mig ind at —- sa Mor Durand. Aa jo saamen,
det er da en Raritet, sa Far Durand.
Jeg liker det Sjeldne, sa Kven, bare vent, til
jeg har det paa et stort Lærret — som saa —
utpaa Vinteren engang.
Aa, men Monsieur vil altsaa ikke reise fra os!
ropte de Gamle paa én Gang.
Simon? hører du? tænk, han vil virkelig bli!
Vi skal gjøre det saa hyggeligt for Dem. Tør
Ved til Deres Kamin deroppe. Lakenerne skal
hver Kveld strykes med Varmebækkenet — og —
Men trøste os, Simon, vi glemmer hans Epler
til Desserten! Far Simon fik som et Støt av
Forskrækkelse, løftet Armene i Fortvilelse og tasset
i sine nedtraadte Tøfler ut i Kjøkkenet.
Jo, for De skal vite, om Vinteren er her jo
nok-saa stille, her slænger jo en og anden Reisende i
Cider, kunstig Gjødning, Maskiner og saa’nt —
men der gaar Nætter, da vi to er alene i dette
store Hus, og da tænder jeg Lys, naar jeg
fornemmer noget. Saa drar han altid Natluen saa
langt ned, han hører intet.
Ja, hvad vil du, jeg skal høre, min kjære
Rosette? sa Far Simon, han kom ind med de duftende
stekte Epler, men Feilen er, du ligger og læser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
