Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
brede bliiseklædte Mand i den sorte lodne
Skind-luen. Han sa: Aa det er bare mig og vær ikke
ræd!
Og hun slåp Bukkens Hode, det sank dødt ned
mot Sneen.
Hun reiste sig og strøk Haanden nedover
Kjolefolderne, den samme sorte som sidst, tænkte
Even — Hun hadde et rødt Tørklæ knyttet stramt
om Hodet — med Knute i Nakken —
Tyvskytteren jamret og snøftet, han prøvde at
reise sig, men sank atter over sine Hænder, som
han trykte mot den høire Side.
Jeg stod her og malte, jeg bor hos Durands i
Dieppendalle —
Jeg er fra en Gaard derborte — hos min
Onkel Fouchard, sa hun.
Da løftet Krypskytten Hodet og stirret paa
hende, saa hun gik baklængs nogen Skridt.
Aa nei, Fyren der kan ikke gjøre nogen Skade,
og formodentlig har han et Par brukne Ribben,
saa han heller ikke løper saa let fra os.
Victorine prøvde at smile for at vise Tillid og
Taknemmelighet.
En konfus Jubel suste som en Bedøvelse
gjennem Even, Herregud — i Himlen der staar Hun.
Han bad hende ta Riflen, en fin velpudset liten
Winchester.
Hun rødmet, da hun tok den — aa det er saa
dumt, men — jeg er ræd Børser.
Even tok Stormsnorerne fra Feltstaffeliet og bandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
