Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Vildttyvens Hænder med, han gjorde ingen
Motstand.
Vor Gaard ligger nærmest her, sa Victorine,
og da — Fouchard har Opsyn med Skogen og
Dyrene saa —
Fyren skvat heftig til og reiste sig op og
stønnet, nei nei, Fouchard, ikke ham! han stirret
forfærdet paa dem begge og prøvde at tale videre.
Det var det absolute Skurkefjæs, sortsmusket,
knoklete Kjæver, Øinene smaa og brændende bak
høie Kindben. Forresten liten og mager. Den
storpullete Skyggelue sat dypt i Panden. Han
kunde være en tredive Aar.
For jeg er — Pratz, hvisket han, ha
Barmhjertighet; før mig til Gendarmeriet i Dieppendalle.
Orker jeg ikke gaa, kryper jeg.
Fouchard skyter mig ned straks!
Victorine bleknet. Ja, er det virkelig Pratz saa.
Onkels ladde Rifle hænger færdig for ham, sa
Victorine. Det vilde være frygtligt! Saa faar vi
heller se at faa ham ned til Dieppendalle.
Hun knyttet sit Tørklæ fastere bakom Nakken,
og Even gjenkjendte de myke Fingerbevægelser
fra den første Gangen.
Men Even spurte, om hun ikke heller vi!de gaa
hjem — de kunde bli rædde for hende hos
Onkelens —
Nei, hun bad om at følge.
Fven holdt i Snoren fra Fangens bakbundne
Hænder, spændte Hanen paa Riflen og bad ham gaa
12 — Chr. Skredsvig: Møllerens Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
