Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Vi reiste.
Otte Dage efter; Krakk! saa det skalv helt ut
til Rouen !
Marie med lille Victorine kastet paa Gaten,
ikke saa mye som: han strøk sin flate, aarete
Haand over Bordduken.
Og Far og Mor Durand kom ind til
Frokostbordet. De spurte, om der var kommet noget
fra Young — man trodde en Tid, han var fundet
i Seinen —
Men Fouchard kunde fortælle, at der ivaar kom
Brev og Reisepenge fra ham til Marie. Hun var
reist over, siden skulde Victorine reise efter. Han
si r, han er paa go’ Vei, en Sølvforekomst oppi
Montana.
Og han tok frem nitti Centimes og skjøv over
til Far Simon. Ægteparret løftet forfærdet
Armene og stirret rædselsslagne: Jo, seks smaa
Snapser a femten Centimes -— og for Frokosten ?
De to stammet, men er vi da ikke gamle Kjendte?
Og Dyresteken da?
Ja ja, men Kognakken, værsgo’!
Even bad ham op i Atelieret, han maatte faa
vite mer om Victorine, han maatte bli Ven med
hendes Onkel, ja med alle som kjendte hende.
Forhørte sig, om hans Hest hadde faat Havre
nok, dens Alder og Race.
Fouchard vugget med Hodet i stum Beundring
foran Studierne fra la Voliere. Jeg vilde ta det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
