Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
maatte da endelig sætte sig og ta litt Ost og Brød
med Cider til.
Victorine var smuttet op Trappen til Kvisten.
Paa høie Rop fra Far Fouchard kom hun straks
ned, men nu uten Tørklæ og pyntet med en
bred Kniplingskrage om Halsen. Even fik i en
Fart sagt, hvad han vilde: at han paa ingen Maate
vilde motta Belønningen for denne tilfældige
Paa-gripelsen — at Pengene skulde være Victorines,
som en liten Erstatning for det Tap, hun hadde
lidt ved at miste sin kjære «Lullu». Og han skjøv
en Seddelbunke over til hendes Tallerken.
Fouchards løftet Armene høit av Overraskelse:
Nei for hvad var nu det? Hadde da ikke Monsieur
reddet deres Niece? kanske fra Døden?
Da lo Even og sa, at saa galt var det vel
ikke, og forresten vilde da disse tolv Sedler ikke
kommet langt paa Vei.
De tre protesterte, men gav sig tilslut for Evens
urokkelige Ønske. Victorine reiste sig og gav
ham Haanden, saa stod hun litt, og hendes Ansigt
var vemodsfuldt og eftertænksomt:
Jaa saa vil jeg bare be Onkel og Tante ta dem,
indtil Far og Mor — til — til Far sender mere
siden. For dere har været saa goe —. Hun
vaklet frem mot sin Onkel, som støttet hende ind til
sig forlegen og bevæget. Hans grove Næve
klappet eller rettere banket hende over Ryggen, mens
han gjentok: naadda? nei nei, saa saa! Det
ordner sig nok. Du er jo Vesla vor!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
