Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Bare lian hvert Aar sendte hende et Brev om
Dyrebestanden og den Veden, hun trængte, fik
han sin gode Løn.
Ja det kan være godt nok, mente Mor Claire,
men hvad kan du ikke risikere ? hun pekte paa
Ferrons Ben, den var da tiltænkt dig.
Even strøk Hesten over det stive Ankelled, det
var Synd, saadant prægtigt Dyr! Og han bad om
at faa male den ved Leilighet. — Xei, Onkel, saa
Moro! ja De kan tro, den tar sig ut, naar den
om Vaaren rusler og dovner i Haven og
Epletrærne blomstrer!
Ja bare kom De, naar Dagene blir længere, kom
over med Deres Malerpotter og Maskiner, Fouchard
smeldte med Svøpen, og det bar ut av Porten.
Victorine snudde sig, hendes Haand og grønne
Hattebaand vinket:
Tillykke med Salonen!
I Skyggen av Fouchards Hus stod Even og
malte den hvite Hesten, der stod bundet til en
Apal. Det var summende Vaarvarme.
Oppe i Gavlvinduet stod Victorine med en Avis,
hun lo ned: Hør, hvad der staar om Dem, nei, jeg
kommer heller ned.
Jo, for ser De, min Veninde i Rouen, hende i
Pensionatet, sender mig idag Figaro og Gil Blas,
Albert Wolff skriver om Dem, altsaa Slottet, den,
som faar dette Billede, blir baade rik og lykkelig!
Aa Gud, saa Moro! Gil Blas, ja læs bare selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
