Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Fra de alentykke Murer stod en kjælderagtig.
Kjølighet, Varmen hadde endnu ikke magtet
igjennem.
Indtullet i et Par Bordtepper la han sig paa
Hjørnebænken og blaaste ut Lysene.
En svak Støi. Duer kurret ute paa Karnappets
Gesimser. Even vaaknet — om det var Graaveir
eller før Solrenningen, kunde ikke bestemmes —
for de klare Ruter i Blyvinduet var grønliggraa,
solbrændte. Og han hadde glemt at trække op
sit Ur.
Han gik op paa det flate Taarntak — en
Due-sværm knittret tilveirs og dalte fredelig ned paa
de lavere Gavler. Imellem Brystvernets
Aapnin-ger rødmet Østens Himmel. Normandiets
Horisonter hvilte endnu under Nattens Dugg og
Sommermorgenens Damp.
Uvilkaarlig saa han vestover i Retning av
Fou-chards Gaard, men alt laa i Skygge og Dunst.
En fem seks bitte smaat og stort Vildt græsset
rolig langs Parkmuren i Nord.
Pludselig faar hans graa Bluseærme et varmt
Lysstreif som fra en Ovn, det gnistret i blaa
Duebryst, han snudde sig mot en glødende Rand.
Snart laa Landskapet dernede med Linjer og
Toner — Skygger og Dugg blaanet, Skogene
grønnedes for den stigende runde Sol.
Even drog Hatten ned i Panden og kom derved
til at se ned, men som skræmt rykket han tilside ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
