Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
den, for det maa jo være det lyseste om
Sommeren og det hviteste om Vinteren.
Paa en Høide, som behersket Landskapet til
alle Sider, lot Fouchard Hesten puste litt, og med
Svøpen pekte han og forklarte: Bak den mørke
Skoglinjen i Nord, jammen maatte ikke det være
Kirken i Yvetot. Og litt tilvenstre dampet
sandelig et Tog til Havre. Ja Røken blev borte i en
Tunnel, men pas bare paa!
Victorine bad Even endelig ikke gaa i
Roumare-skogen efter Solnedgang, saalænge Pratz —
Der er’n igjen, se ! ropte Fouchard begeistret,
da Røken atter viste sig.
Det gav et Sæt i hende, hun blev saa hjælpeløs
og myk om Livet og kom sig tættere ind under
Evens Arm.
De var ved Bygrænsens Villaer og Haver. De
mange Kirketaarne og Havnens Skibsmaster steg
tydelig over Husmassernes blaatynde Røk.
Pludselig reiser Victorine sig op i Vognen og
stirrer, en spinkel ung Dame reiser sig paa den
anden Side av den frodige Grøftekant.
.....Madelaine? Ja — er det dig? hun
hoppet over mot Vognen, og Victorine sprang ned.
Begge var betat av Møtet og sa: Men hvor du
er vokset, aa saa stor du er? Jeg orket ikke
sitte hjemme, sa Madelaine, jeg visste, du kom. —
Even steg ned for at gi Veninderne Plads og
hente Madelaines Hat og Markblomster. Da han
rakte dem op, saa hun alvorlig og forskende paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
