Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Even maset sig frem til Landgangsbroen, men
blev stanset av Matrosvakten, og i det samme
brølte Sirenen sit første Avgangssignal. Jeg er
ventet ombord, sa Even, og ganske lavt:
Opdagel-seschef, og trængte sig frem og sprang op og
indmellem Kister, Kvinder med graatende Barn,
Mænd med Bylter av Klær, som stimet iveien for
rasende Matroser, som sprang efter Kommandorop
fra guldtressete Officerer.
Han hoppet paa maafaa ned i en Trap, hvor
Folk sat fast, for no’n vilde op og non ned! Han
stanset en hvit Kok, men blev rystet av. I en
halvmørk Gang for han paa en Opvartningspike,
klemte en Pengeseddel i hendes Haand og nævnte,
hvem han søkte.
Og da blev han vist ind i et stort Rum.
Der sat hun paa en Kasse med Barnet sovende
i Fanget og spiste roligt paa et Brødstykke. Rundt
om et Rot av Folk, som indrettet sig med sine
Koier.
Margotte reiste sig forvirret og spørgende. Even
sa : Jeg tar Barnet, skal være dets gode Far. Du
gifter dig, og Raul vil altsaa faa endda en Far, det
vil jeg ikke!
Hun sa, at Morrot maatte spørges — han stod
derborte —
Det var en liten kantet Fyr, blaabarbert og med
brede Kjæver. Øinene laa dypt under Overlyset
fra Lampen.
For Satan ! skynd dig, pak Lortedyret dit ind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
