Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
litet for Landfæstet, som var solgt til
Papirfabrikken. Den fæstet sin svære Tømmerlænse i et
Berg paa Stranna for en aarlig Leie av 23
Kroner. Derved var Fiskeriet delvis ødelagt og
Adkomsten i Baat besværliggjort, og vanket der
uvoren Traakk over Jordet av Arbeiderne.
Hans Naboer ovenfor hadde derimot flere Ganger
saa meget for Fæste av liten Betydning i Forhold.
Hans Tanker drev rundt om den underskrevne
Kontrakten, og Søsteren bad Even skrive til
Direktionen.
Det gjorde Even straks, og bad dem av
Billig-hetshensyn forhøie Avgiften, om aldrig saa litet.
Sa, at Faren altid hadde været villig og let at
komme tilrette med, men sen til at tænke og
overveie. At dette gjaldt mere en moralsk
Opreis-ning.
Svaret kom: Landfæstet var tinglæst, der kunde
ikke gjøres mere ved den omskrevne Sak.
Endda var det en pinlig Ting: Stranna hadde
gammel Ret til at ta Gjærdefang til Risgaren mot
Fabrikkens Skog.
Men da Fabrikken var villig til at levere
Bak-hon istedetfor ferske Trær, rev Mølleren hele
den gamle og satte op ny Hongar. Da saa denne
trængte Reparation og han henvendte sig til
Kontoret, nei da! Nu var hans Ret forspildt: Ti der
stod i Skjøtet, at han hadde Ret «til Vedlikehold»,
ikke til at sætte nyt.
«... Du vet, at Far har vondt for at si noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
