Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Men saa klemte han Pennen, og Haanden skrev
av Vane: «Din Even», uten at skjælve.
Han begyndte at læse det, læse hans greie litt
guvernanteagtige Skrift. Han sa «du», længtet
efter hende. De hadde et Væddemaal. Han
sendte dette Platanblad, «for Sikkerhets Skyld
kysser jeg det paa begge Sider.
Din Paul.»
Smertefuld, vild kom Sorgen sammen med
Anklagen for dette stygge utilgivelige Indbrud. Men
— nu blev han straffet, og Straffen føltes som en
konfus Lettelse.
Han passerte Speilet, hans Kinder syntes
mere kantede. Ansigtet hadde i disse Minutter
faat Lidelsens graanende Skygge.
Men han strammet sig op: De er blit gode
Venner bare, de er desuten franske, livligere,
hjerteligere end vi norske. Betyr altsaa intet. Jo,
du er en mistænksom og misundelig Pøbeltyran
— har jeg for Eksempel ikke Lov til at være Ven
med Agnes?
Nede i Hallen sa han Farvel til Madame, som
sa non moderlige Ord om, at nei da, han maatte
slet ikke ta dette Telegram saa haabløst.
Fireog-sytti Aar bare? det var jo ingen Alder.
Jeg føler, De vil komme tilbake til Victorine og
os andre med gode Nyheter.
Saa sørgeligt hun ikke var her nu, jo Tak, jeg
skal hilse. Portnersken drog i Strengen, Jernporten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
