Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
før? Saa jamret han ind i en Døs, det blev stilt,
kanske sov han.
Vinduerne lyste av nystrøkne Helgardiner, og
en Sommerpragt av ukjendte Blomster stængte
for de nederste Ruter. Nu hørte han de svake
Nik-Tik fra Klokkekroken — nei, nu hørtes de ikke.
— Dette gamle Vidunderverk, som gik og slog
med et Lod otte Dage ad Gangen, var uforandret
i sin lumske Maate at lure Tiden mellem Timerne
i Søvn, for saa med skrallende Slag at forkynde den
sidste Times Ælde.
Østbygden laa urolig og inddelt med Gaarder
og Smaabruk mellem Lierne og Skogen. Men
Skumringens Violet tonte Landskapet sammen.
Søsteren stelte i Kjøkkenet, men spurte av og
og til med store, trætte Øine mot Sengen. Saa
dækket hun Bordet til Eftasvær.
Andre maa kjøpe for mig, jeg vet ikke — men
den Pølsen, jeg vilde hat en anden. Men jeg
kommer aldrig fra. — Du maa da ha reist fort?
Jeg tror saa fort som Brev og vel saa det. —
Even husket sin Reiseflaske, fandt den i
Pelslommen og skjænkte hende et Glas Portvin.
Hun sa: Aa nei for rare Vin! jeg blir varm og
go’ over hele Kroppen.
Hendes Bevægelse blev fortere, og han skjønte
hun var meget svak av Nattevaak og liten
Næring.
Ved Kaffen hvisket desammen: Nei huttetu, saa
fint det er paa Stranna blit. — Saa’n Lykke du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
