Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Men Nils hev sig op efter Staurerne, hoppet
høit over for at springe til Landhandler Paalsen
og handle for altsammen.
Formiddagssolen stod haard og blendende over
Tunet, som var pyntet med en Allé av spinkle
Smaagraner, fra Laaven opover mot Moen, hvor
Likfølget skulde fare.
Laavedørene var oppe, derinde stod den aapne
Baare pyntet.
Flere Søsken, Slægtninger og ellers mange
Indbudne blev nu bevertet inde i Stuen. I
Kammerset sat Presten og Læreren med Even, men
han fandt et Paaskud til at gaa fra dem. En
liten Gut stod forlegen derute med en Krans. —
Da den var mottat, snek han sig ned til
Baat-støen. Det laa saa mørkt og mildt det Vand, som
altid var aapent mot Holmeodden, for Stryken
begyndte her. Isen ringet den med en grønlig
Kant, men ellers laa Bergsjøen med Sne. Paa
den anden Side lyste det gyldent i brede
Tøm-mervælter.
Paa Isbroen, ret imot, sat et Andepar og solte
dovent sine blendende hvite Bryst.
Den ene var ganske rolig, den anden puslet og
pyntet litt, saa det glittret grønt i det blaasvarte
Hode. Men alt var saa fast og rundt. Det var
slet ikke nødvendigt. Han lette, han undredes
efter et Sted i sit Sind, som var stille, men alt
var Hvirvler, som drog ned mot ubestemmelige
Dyp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
