Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
En hvit Kjøkkcngut hadde en Kobberkasserolle
paa Hodet.
Victorine laa saa’n lænet med Armene foldet
under Brystet over Ballustraden og saa ned.
Ja hvad saa ? Intet.
Barées lot, som det var trangt, da han passerte
hende for ogsaa at komme frem, op ved hendes
Side. Men blev — — hun rørte sig ikke. Lot
hun ogsaa, som om der var Trængsel? Hun skulde
ha rettet sig -— git Plads. Xei. Hun visste det
var ham, for han sa noget over hendes Nakke.
Atter den Stilhet, som .... Hvorfor rørte hun
sig ikke — eller han?
Even laa længe med Ansigtet trykket ned i
Græsset, saa sa han i en fortrolig, staggende Tone:
Men du kan da vel skjønne, at alt er
Tilfeldigheter. Intet er hændt. Be hende i dit Hjertes
helligste Bøn om Tilgivelse indtil evig Tid.
Yndige Victorine!
Husk Avskeden i Haven, hendes Dufts Aande,
hendes Kind, hendes Legemes myke Motstand.
Han tidde og tænkte: Men var den saa’n som
før? Var den ikke litt distræ, vanematt?
Saa reiste han sig i Harme: Sa du, at du
graa-ner til imorgen ? graaner — skamrødme dig skal
du til Dagenes Ende, du mistænksomme, lurende
Ræv, du staar der!
Men hvorfor flygtet Madelaine saa pludselig fra
Selskapet?
Og saa knap og frossen hun hadde været mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
