Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Victorine. Saa trist og eftertænksom hun svarte
Ja Tak, da han bad hende hjem til Dieppendalle til
Victorines Fest den tre og tyvende.
Der rislet en svak, kjølig Sus oppe i Løvmørket,
det gulnet til en sløv Morgen.
Det var Victorines Dag, hendes Fødselsdag,
hun var atten blanke Sommere, og det var
Søndag.
Even hadde som vanligt i de sidste Maaneder
ikke sovet rigtig, men døset hen nogen
Morgentimer.
Han tok et Bad og kjendte sig modigere.
Skulde han likevel bare idag, denne ene Gang,
gi efter og gaa til Barbereren? Han pieide altid
barbere sig selv, og sat nu og strøk Kniven længe
og vel paa Remmen. Men gav han sig nu over
for den fantastiske Frygt, saa kunde han ikke
mere stole paa sin Selvbeherskelse —
Den venstre Kind var færdig, han nærmet sig
Halsen og saapet sig bedre ind. — Det var jo
Vaas det Hele! Den store Pulsaare gav sterke
Støt, den slog saa tillokkende, ja vel, han var litt
nervøs bare, saa’n som før et Par Ganger.
Men Haanden og Kniven fik mere og mere en
krampagtig Vilje, han saa sig i Speilet som en
spændt Tilskuer, som ikke kunde hindre Dramaet
— frygtet det, men flygtet ikke feigt. Forresten,
det hastet ikke, Kirkeuret slog bare sine
eftertænksomme ni Slag. Han aapnet Vinduet og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
